Udskriv denne side

Cafè Solskin

Ny Café i Sønderborg

Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Lungeforening og Diabetesforeningen er gået sammen om en ny cafe i Sønderborg for patienter og pårørende.

Mandag den 19/4-2010 åbnede Café Solskin i Sundhedscentret i Sønderborg. Her kan nuværende og tidligere kræftramte, lungesyge, diabetikere og pårørende mødes til en snak med ligesindede. 90 fremmødte overværede åbningstalen, der blev holdt af frivilligkonsulent i Kræftens Bekæmpelse, Hanne Syrak. Hun opfordrede alle til at sprede nyheden om cafeen.

Det er frivillige fra Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Lungeforening og Diabetesforeningen, som står bag cafeen. De frivillige, der selv har sygdom tæt inde på livet, er parate til at lytte og støtte og vil tilrettelægge aktiviteter ud fra de behov, de møder hos cafe`gæsterne. Det kan f.eks. være tilbud om patient-til-patient samtaler, gruppesamtaler, gåture, yoga, gymnastik og foredrag.

Cafeen har åbent torsdage i lige uger. Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse vil være til stede hver gang, mens frivillige fra Danmarks Lungeforening og Diabetesforeningen er til stede en gang om måneden.  Alle tidligere og nuværende patienter og pårørende er velkomne. Åbningstider, program, og hvem der er i cafeen, vil fremover kunne findes i Ugeavisen under aktiviteter i Sønderborg.

Adressen på Cafe Solskin er Sundhedscentret Grundtvigs Allé 150, 6400 Sønderborg. Du kan kontakte cafeen på cafekb@gmail.com eller telefon 60 80 74 48

Diabetesforeniningens bestyrelse er p.t. ikke repræsenteret i Cafè Solskin.